Mød Jeppe Eisner

Ude Dyrehaven, ikke langt fra Eremitageslottet, støder vi på Magasinet – en gammel, pittoresk bygning, der i sin tid har huset både stald og remise.

I dag huserer en kunstmaler.

Væggene er beklædt med gode historier – nogle er tilsat et surrealistisk twist, alle udstråler de viljen til at fortælle, akkompagneret af livgivende farver. Vi kan sættes os i en rundkreds og male med mayonnaise, æg og linolie – ligesom de skoleelever, husværten holder så meget af at formidle maleriet til. Her kommer både børn fra en skole for udviklingshæmmede, der får lov at portrættere deres bamser, og børn fra helt almindelige skoler.

»Børn er mit dejligste publikum. De ser alt og fantaserer videre på halvkvædede viser,« siger værten.

Eller vi kan tage del i kunstnerens ”voksen-møder”, der er bygget over samme læst, men for de lidt ældre, der gerne vil lege med.

For som gæst forestiller man sig, at der leges her, selv om meningen indimellem er alvorlig nok; det vender vi tilbage til.

Husværten er billedkunstneren Jeppe Eisner. Født i 1952 – og dét stort set ind i et maleri, idet både far og mor var billedkunstnere. Han debuterede – som autodidakt – på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1969, udstillede på Charlottenborg i 1971 – og siden et hav af steder landet over.

Han var slået ind på kunstens levevej, og her er han forblevet.

Hans motivverden tager ofte udgangspunkt i teatret, i forlystelsesparkerne; besøgende på Dyrehavsbakken ikke langt herfra har måske oplevet hans ildfulde fortolkning af livet derude.

Den lune – snart sagt hengivenhed – som hans billedverden udstråler, går igen i alt, hvad han har haft med at gøre. Om det er teaterscenografierne, bogillustrationerne – eller de op imod 60 affaldscontainere, som daværende R98 turnerede rundt med i byen for år tilbage. Temaerne var hentet hos en anden historiefortæller: H.C. Andersen.

Hans evne til at fortælle historier – mange, handlingsmættede, detaljerede – var den, Københavns Malerlaug faldt for, da lauget skulle vælge en kunstner til at koge 400 års by- og malerhistorie sammen på én gavl. Det passer ham godt:

»Jeg har altid sagt, at når jeg bliver stor, vil jeg male på en gavl. Det kan jeg nu sætte check ved,« siger han og fornøjes så meget desto mere over, at gavlen er beliggende ud til Sølvgade Skole: »Der har mine egne børn gået!«

I denne tid optager Moars Ark ham mindst lige så meget som gavlmaleriet, og det er her, både alvoren og meningsfuldheden kommer ind i billedet: En container er bygget om til turnerede oplysningscentral, der med kunsten, håndværket og videnskaben som udgangspunkter skal sætte fokus på truede arter, gamle og glemte håndværk, teknikker og traditioner. Det endelige sigte er at skabe, hvad kunstneren betegner som et kollektivt monument, der belyser menneskehedens trang til førsteret over alt på Jorden, som det udtrykkes. Den turnerende oplysningscentral er indrettet i en container med atelier og udstilling. Udenpå forklædes containeren som Moars Ark, en scenografisk illustration udført i genbrugstræ og udskårne dyr i birkefinér – alt udført i de gamle teknikker, der undervises i inde i Arkens mave.

Læs mere om Københavns Malerlaugs gavlmaleri her

– Om om kunstneren her!

Eller besøg kulturkonstruktioner.dk

© KØBENHAVNS MALERLAUG 2022Ny hjemmeside af Højvig Group | Designet af Rindom Grafik/Design
crossmenu