I begyndelsen af november modtager medlemmerne af Københavns Malerlaug bogen Københavns Malerlaug: Fra fuskere og bønhaser til moderne branchefællesskab.

I tre hovedkapitler berettes historien om laugsvæsenets helt tidlige oprindelse, om det dramatiske opgør, da håndværket måtte kaste håndklædet i ringen og se laugsvæsenet nedlagt om Københavns Malerlaugs betydning for malerfaget både lokalt og på landsplan i tiden siden besættelsen.

Forfattere er museolog Suzi Apelgren og tidligere kontorchef i Danske Malermestre, Mogens Berg, samt Adam Pade, der også har redigeret det lille bogværk på godt 100 sider

Det var artige historier, kgl. hofmaler og forgylder, Chr. P. Getreuer, kunne berette, da han for en stund blev vakt til live i skuespiller Henrik Koefoed skikkelse under en festlighed i Helligaandskirken den 5. oktober.

- Moddtag her på sidstningen nok engang min oprigtigste lykønskning. Jeg håber, I som tilforn bestræber jer på at holde artige priser, tugte læredrenge og svende efter behov og passer godt på jeres gamle – men at I modsat min egen tid stedse adspirerer til at dygtiggøre jer, så I vedblivende kan forskønne og bevare vor smukke by, således som det altid har været vort fags privilegium og forpligtelse.

Sådan lød det i Helligaandskirken den 5. oktober, da legatstifter, kgl. hofmaler og forgylder Christian P. Getreuer (1710-1780) hyldede Københavns Malerlaug. Forud havde han bragt medlemmer og gæster tilbage til 1700-tallets København, hvorunder han berettede om sine møder med de store bygmestre, om tidens moder og materialer og ikke mindst om anlægget af Frederiksstaden. Han kunne tilmed afsløre, hvordan han selv medvirkede ved tilblivelsen af Struensees hemmelige badstue under Frederiksberg Slot, hvor "den kanalje" tilbragte tid med sin elskerinde, Dr. Caroline Mathilde - i den grad mod hofmalerens egen fromme vilje.

Forud havde sognepræst Leif G. Christensen ildfuldt berettet udsnit fra Helligaandskirkens historie, herunder om dens navnkundige brugere blandt embedsmænd, købmænd og håndværkere.

Den musikalske ledsagelse var lagt i hænderne på organist Ruben Munk og violinist Jesenka Balic Zunic, der fremførte to sonater af G.F. Händel.

Tak til Helligaandskirken, til musikerne og ikke mindst til skuespiller Henrik Koefoed, der levendegjorde stifteren af Det Getreuerske Legat, som laug og kirke endnu den dag i dag uddeler midler fra!

Bygningsmalere i clinch med kunsten

- Tanken var at stille nogle store, hvide plader op på et offentligt sted og så få nogle bygningsmalere til at realisere en tanke, en idé. Det mest interessante har været, at de her mennesker ved utrolig meget om faget, om håndværket. De ved, hvordan tingene og farverne arbejder sammen. Det har været en kæmpehjælp til at få forløst deres tanker.

Sådan lød det, da kunstmaleren Kristian von Hornsleth gjorde status efter to dage på Kgs. Nytorv, hvor svende og lærlinge fra tre københavnske malervirksomheder fik som udfordring at hylde livet, farverne og kærligheden.

- En anden interessant ting er, at her står der ni mennesker klædt i ens tøj, men de har præsteret at udføre nogle værker, der er så totalt forskellige. Værkerne er et vindue ind til de her super individualistiske mennesker, fortsatte han.

Værkerne blev udført med almindelig bygningsmaling på 1,22 meter bredde og 2,40 meter høje plader, og undervejs blev malerne coachet og inspireret af Hornsleth, der også selv udført et værk. Gennemgående i alle værkerne var, at Københavns Malerlaugs signet skulle integreres i dem.

De ni værker skal i perioden frem til midten af september på turné rundt om i byen, inden de bliver solgt på auktion til fordel for et velgørende formål.

Torsdag den 16. juni afslørede vi Københavns Malerlaugs gave til københavnerne: Historien om samvirket mellem by og fag i 400 år – fortalt på en gavl.

Torsdag fik et af Københavns ældste og mest kendte gavlmalerier en ny, farverig genbo. Efter flere års arbejde har Københavns Malerlaug realiseret idéen om et maleri på gavlen over for Henry Heerups mælkegavl ved Sølvgades Skole. Heerups 70 år gamle maleri er ved samme lejlighed blevet restaureret og står som nyt.

- Vi kan ikke forestille os en mere passende gave til København, der i 400 år har været rammen for vores sammenslutning af malermestre. Og hvis rammer vi har præget i lige så mange år, lød det fra Per Vangekjær,  oldermand i Københavns Malerlaug.

Lauget har modtaget afgørende støtte til det nye maleri af VILLUM FONDEN. Fonden foreslog samtidig, at Henry Heerups gavlmaleri skulle genopfriskes ved samme lejlighed. Den var malerlauget med på.

Maleriet blev afsløret ved en festlighed mellem gavlene i skolegården på Sølvgades skole. Gavlgaven blev modtaget af skuespiller Nicolas Bro på vegne af alle københavnere. Eleverne fra Sølvgades Skole dannede et festligt og aktivt bagtæppe.

Københavns Malerlaug sørger for, at gaven til københavnerne vil vare ved. Vi står nemlig inde for at vedligeholde det i de næste 30 år.

Gavlmaleriet er skabt af kunstneren Jeppe Eisner. Han var helt oplagt til opgaven, fastslog Per Vangekjær.

- Valget faldt helt naturligt på Jeppe Eisner, der igennem en menneskealder har formået at fortælle fantastiske historier med et lune, der kalder på indleven og sympati. Han formår med dette maleri aftfortælle historien om, hvordan vi malere har sat kulør på vores by og været med til at passe på den - på en virkelig sjov og lærerig måde.

For Jeppe Eisner har det også være noget særligt at få mulighed for at sætte præg på gavlen ved Sølvgades Skole. Faktisk er det en gammel drøm, der går i opfyldelse:

- For 48 år siden stod jeg på Sølvgade og kiggede på Heerups gavlmaleri og sagde: Når jeg bliver stor, vil jeg også lave sådan en gavl, sagde Jepper Eisner, hvis børn også har gået på Sølvgades Skole.

Kunstneren har fundet inspiration fra laugets og Københavns historie og talrige cykelture rundt i byen i jagten på malerfagets betydning som kulturbærende håndværksfag.

- Jeg håber, at maleriet kan gøre folk lige så nysgerrige på historien om malerne i byen, som jeg er blevet undervejs, siger Jeppe Eisner.

Gavlmaleriets mange små scener er fyldt med, hvad skolebørnene kalder ”easter eggs” – små hemmeligheder og hentydninger. For eksempel gemmer to af Sølvgades Skoles pedeller sig blandt mandskabet på Christian 4.’s flagskib Trefoldigheden.

Heerups mere figurative gavlmaleri viste sig også indeholde hemmeligheder. Under afrensningen af maleriet viste det sig, at den brune flaske oprindelig har fremstået højere og slankere, ligesom møllevingerne i dag fremstod en smule kortere end oprindeligt. Ændringerne er formentlig lavet af kunstneren selv, idet han medvirkede ved en større istandsættelse af gavlen i 1970’erne.

Om gavlmalerierne:
Heerups mælkegavl – De tidligste gavlmalerier i Danmark er fra begyndelsen af 1950'erne. Her blev 21 gavle i København udsmykket med reklamer for mælk. Et af de tilbageværende er gavlmaleriet af Henry Heerup ved Sølvgades Skole. De mange malerier var et reklamefremstød for Storkøbenhavns Mejerier, og Heerups maleri indeholder derfor også klart og tydeligt sloganet ”Mælk gi’r sundhed”.

Sådan er det malet:
Der fandtes ingen farvebeskrivelser, hvorfor hver enkelt kulør er fremfundet i NCS-systemet (Natural Color System) fra den brune ko (S-6030-Y70R) til det lyse græs (S-3040-G50Y). Således er der registreret op imod 20 forskellige farvekoder i maleriet. Oversigten er afleveret til Heerup Museet i Rødovre. Overfladen er blevet vasket og spartlet og derpå grundet og malet. Der er anvendt akrylmaling.

Jeppe Eisners gavlmaleri:
På gavlen ses nogle af byens ikoniske bygningsværker. Forbipasserende og skolebørn kan for eksempel følge maleren, når han cirkler rundt om byens tårne. Gavlen giver indblik i materialer, teknikker og værktøj og illustrerer en eventyrlig verden af bygningskultur, farver og håndværkshistorie.

Sådan er det malet:
Efter forberedelse af overfladen har motivet været projiceret op på gavlen og aftegnet med tusch og kul. Derpå er lagt de første lag hvid, gul, rød og blå. Der er anvendt akrylfacademaling tilsat fortynder og marmorpulver.

Om Københavns Malerlaug:
Københavns Malerlaug, der i 2022 fejrer sit 400 års jubilæum, er fagligt hjemsted for omkring 375 bygningsmalervirksomheder i hovedstadsområdet og er et lokalt fællesskab under hovedorganisationen Danske Malermestre.

Om VILLUM FONDEN:
VILLUM FONDEN er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2021 uddelte VILLUM FONDEN knap 1,5 mia. kr.

VILLUM FONDEN er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af blandt andre VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen. VILLUM FONDEN er hovedaktionær i VKR Gruppen.

Alle tiders bygherre, Christian 4., gjorde det muligt for de københavnske malere at stifte deres eget laug – i år for 400 år siden. Det har lauget nu kvitteret for med en kostelig gave til byen.

Københavns Malerlaug afleverede i går torsdag sin jubilæumsgave til Københavns Kommune: Istandsættelsen af vinduer og portfag i atriumgården hos Thorvaldsens Museum, hvis fredede bygning ejes af Københavns Kommune.

– Christian 4.s monumentale byggerier i 1600-årene gjorde det for første gang muligt for malerne at slå sig permanent ned. Dermed var grundlaget skabt for stiftelsen af Københavns Malerlaug, der i år fejrer sit 400 års jubilæum, lød det fra oldermand Per Vangekjær under en lille festlighed på museet.

– Derfor var en gave til Københavns Kommune noget af det første, vi besluttede os for, da vi gik i gang med jubilæumsforberedelserne. Gaven skulle være et synligt udtryk for, hvad godt malerhåndværk formår: Når det gælder faglig indsigt, valg af materialer og håndværksmæssigt korrekt udført malearbejde. Dertil måtte det gerne handle om en særlig bygning, der stod centralt i københavnernes bevidsthed, uddybede Per Vangekjær og fortsatte:

– Museets atriumgård er et helt exceptionelt rum, der ligesom bygningens øvrige facader fremstår rigt dekoreret. Hér fandt vi, hvad vi søgte: nemlig vinduerne og portfagene, der fremstod med en smuk – men måske lidt vel rigelig – patina. Her var en udfordring, der ville give os alletiders lejlighed til at demonstrere en bred vifte af fagets discipliner.

Forud for malearbejdet har lauget udvirket en farvearkæologisk undersøgelse, der blev foretaget af konservator Johanne Bornemann Mogensen fra Nationalmuseet. Undersøgelsen afslørede, at vinduer og porte oprindelig har været sat med en klar chromoxidgrøn; en blanding af berlinerblå og chromgul.

Arbejdet på den fredede bygning har blandt andet forudsat anvendelse af arbejdsmiljøkritiske malematerialer. Derfor har der undervejs været særligt fokus på indretning af arbejdspladsen og beskyttelsen af medarbejderne, så arbejdet har kunnet foregå arbejdsmiljømæssigt forsvarligt under iagttagelse af alle gældende regler.

– Det har været lidt af en udfordring, at de materialer, der oprindelig har været brugt, enten ikke findes længere, eller er blevet udfaset af arbejdsmiljøhensyn, konstaterede laugets tovholder bag projektet, formanden for Københavns Maletekniske Udvalg, Dan Wiche.

Til de 33 støbejernsvinduer har været anvendt beskyttelsesproduktet Rust-Oleum til erstatning for den oprindelige blymønje, hvor det har været fornødent, mens malearbejdet er udført med alkydmalingen Cover-it fra Beck & Jørgensen. De 19 porte og døre er ligeledes behandlet med Cover-it.

Både museumsdirektør Annette Johansen museets husarkitekt, Charlotte Felding, kvitterede for gaven:

– Vinduer og portfag har ikke været sat i stand siden 1970’erne, og det har igennem mange år været mit store ønske at få istandsat dem. Men så kom Malerlauget forbi – og vupti! – var det hele klaret, sagde Charlotte Felding, der kunne tilføje, at vinduer og porte kun har været malebehandlet ganske få gange siden museumsbygningens opførelse.

Borgerrepræsentationens første næstformand, Lars Weiss, tog imod gaven på vegne af Københavns Kommune:

– Jeg er sikker på, at den stolte danske tradition for at levere malearbejde af højeste faglige kvalitet i absolut verdensklasse er en af hovedårsagerne til, at byen fremstår så smuk, som den gør. Jeg vil gerne takke for den smukke gave, der demonstrerer på fineste vis, hvad malearbejde kan præstere, sagde Lars Weiss, der ønskede Københavns Malerlaug til lykke med jubilæet og til Thorvaldsens Museum med den smukke atriumgård.

Med et maleri af billedkunstneren Jacob Herskind ønskede Københavns Murerlaug dets frænder i Københavns Malerlaug til lykke med 400 året i 2022. Det skete under Murerlaugets stiftelsesfest i Moltkes Palæ den 7. marts.

Viceoldermand Jan Pelby, Københavns Malerlaug, måtte dog i første omgang nøjes med at få papir på sagen. For maleriet er slet ikke udført endnu.

– Tanken er, at Jacob Herskind skal male og skildre Københavns Malerlaug og Københavns Murerlaugs fælles historie igennem de sidste 400 år. Og indsigten i den historie skal laugenes to oldermænd og viceoldermænd give ham, lød det fra Københavns Murerlaugs oldermand, Christian Dahl Pedersen.

Jacob Herskind, f. 1958, har beskæftiget sig med kunst, siden han var helt ung. Men først i 1994 – efter en længere karriere i bl.a. shippingbranchen sprang han ud som billedkunstner på fuld tid. Hans værker er præget af en alsidig motivverden fremstillet med humor, en lille smule galskab – og i hvert fald så mange kulører, at øjet sansebombarderes. Desuden er han kendt som portrætkunstner.

Oldermand Christian Dahl Pedersen, Københavns Murerlaug (th.), overrækker viceoldermand i Københavns Malerlaug, Jan Pelby, et ”gavebevis” på et maleri af Jacob Herskind; et maleri, der skal fortælle murer- og malerfagets forbundne rejse igennem 400 år.

Københavns Malerlaug havde i går besøg af knap 30 medlemmer af foreningen The Danish Club. Her lyttede de til konservator Johanne Bornemann Mogensens fine sammenfatning af sit forskningsarbejde i 1900-tallets malematerialer, maleteknikker og stilgenrer; et arbejde, hun har offentliggjort i bogen ”Malet”, som er udgivet i anledning af Københavns Malerlaugs 400 års jubilæum i år. Bogen er just udkommet og kan købes i boghandelen eller hos Københavns Malerlaug. The Danish Club inviterer sine medlemmer med om bag facaderne i arkitekturen, haverne og kunsten – og vi i KM siger tak for jeres interesse!

Billedet: Med baggrund i blandt andre fotografen Roberto Fortunas fornemme billeder gennemgik Johanne Bornemann Mogensen den hæsblæsende udvikling, fag og marked oplevede i det 20. århundrede.

– Tænk engang at kunne flere 400 års fødselsdag! Tænk, hvad jeres medlemmer har været med til i årenes løb - tænk hvilke ikoniske rum, lokaler og bygninger, I har strøget over: Amalienborg, Christiansborg, Børsen, Operaen og disse flotte lokaler i Martin Nyrops rådhus1

Sådan lød det, da beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Erik Lütken (V) bød medlemmer af Københavns Malerlaug og laugets gæster velkommen til en reception i Festsalen på Københavns Rådhus den 4. maj i anledning af laugets 400 års jubilæum.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Erik Lütken bød de knap 150 deltagere velkommen til dagens reception i anledning af Københavns Malerlaugs 400 års jubilæum.

Ud over at hylde det historiske malerfag betonede Jens-Erik Lütken, at København har god brug for malerfaget:

– En vigtig dagsorden for mig som beskæftigelses- og integrationsborgmester er at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. I kan være med til at forme fremtidens arbejdsmarked, og derfor håber jeg, at vi kan have et tæt samarbejde om den dagsorden - for de unges skyld, for Københavns skyld lød det.

Oldermand Per Vangekjær betegnede dagens reception som et højdepunkt i laugets festligholdelse af 400 års jubilæet.

Oldermand Per Vangekjær betonede, at nok havde malerne meget at takke byen for. Omvendt ville have byen have set både grå og trist ud uden et malerfag.

– Uden by, intet malerfaget. Men så - på den anden side - uden malerfaget: En meget grå og trist by! konstaterede Per Vangekjær, der betonede betydningen af byens og fagets samvirke gennem århundrederne.

Arkitekt Lone Wiggers, C.F. Møllers Tegnestue, causerede over farvernes betydning for mennesker og by.

Som et særligt indslag causerede arkitekt, partner i C.F. Møllers Tegnestue Lone Wiggers over farvernes betydning for os mennesker - og dermed også byens farvers betydning. Med reference til de gule Nyboderhuse og de omvendt mere kulørløse kartoffelrækker besked hun, hvordan farveholdninger også i dag indgår i lokalplaner, der skal skabe en samlet identitet. Således skal bygninger i Carlsbergbyen holdes i nuancer, der taler til det oprindelige byggeri opført af bryggeren selv.

Forfatteren til bogen "Malet", Johanne Bornemann-Mogensen, overrækker et signeret eksemplar til kunstmaleren Jeppe Eisner, der står bag laugets kommende gavlmaleri i Sølvgade.

Ikke mindst dannede dagen rammen om offentliggørelsen af konservator ved Nationalmuseet Johanne Bornemann-Mogensens bog "Malet" - om farver og materialer i det 20. århundrede. De heldige receptionsgæster kunne få et signeret eksemplar med hjem.

Dagen blev naturligvis afsluttet med servering af de traditionsrige Rådhuspandekager.

Foto: Henrik Nielsen